Nordby Handel: Konkurrencevilkår

Deltagelse:

Man deltager ved at handle hos et medlem af Nordby Handel med synligt medlemsmærkat i indgangspartiet og efterfølgende aflevere en bon på minimum 100 kr. i ”postkassen” hos Fanø Boghandel.

 

Definition af ”bon”:

En bon defineres som udskrift fra et kasseapparat/terminal, en kvittering eller en betalt faktura/lejekontrakt. Bonen/kvitteringen kan også være håndskrevet.

 

Krav til anvendt ”bon”:

Bonen skal være forsynet med en dato, der ligger inden for konkurrenceperioden.

Bonen eller fakturaen skal være udstedt af et ordinært medlem af Nordby Handel med et synligt medlemsmærkat.

Bonen gælder ikke returnerede varer.

Bonen skal have et nummer eller en entydig identifikation.

Bonen skal være letlæselige og må ikke bære tegn på ændringer eller manipulation.

Bonen skal være på mindst 100 kr.

 

Konkurrencen:

Børn under 13 år kan ikke deltage i konkurrencen.

Nordby Handel anbefaler, at børn i alderen 13-17 år indhenter forældrenes tilladelse til at deltage i konkurrencen inden den konkrete bon afleveres med de nødvendige personoplysninger for at kunne deltage i konkurrencen.

Den konkrete bon påføres konkurrencedeltagerens navn samt telefonnummer og/eller mailadresse.

Bonen skal afleveres i den særligt designede postkasse, der er placeret udenfor Fanø Boghandel på Hovedgaden 58. Postkassen, der er tydeligt afmærket, vil blive tømt jævntligt.

De anvendte boner vil kunne afleveres i postkassen løbende - men senest den sidste dag kl. 17:00 i den måned, hvor konkurrenceperioden udløber.

Samme person kan aflevere flere boner, men hver bon skal opfylde kravene til deltagelse.

Bestyrelsen i Nordby Handel kan ikke deltage i konkurrencen.

 

Udtrækning af vindere:

Vinderne udtrækkes blandt de korrekt udfyldte og afleverede boner, når konkurrenceperioden er udløbet.

En konkurrenceperiode trækker sig over et kvartal. Der er i et helt kalenderår således 4 udtrækninger.

Udtrækning sker af en person, der ikke er medlem af Nordby Handel og som betræder en offentlig stilling

Hver person kan kun modtage én præmie i en given konkurrenceperiode

Vinderne kontaktes direkte via de oplysninger, der er angivet på bonen.

 

Præmier:

Der er to former for præmier:

  • 5 x Ø-gavekort på hver 500 kr.

  • Gavekort til eller gaver fra konkrete medlemsvirksomheder, der har tilbudt at donere til konkurrencen.

Antallet af medvirkende medlemsvirksomheder og derved antallet af præmier kan variere fra periode til periode

Oplysninger om gaver samt information om de donerende medlemsvirksomheder vil være synlige på foreningens hjemmeside i hele konkurrenceperioden.

Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.

Gaverne skal afhentes hos den donerende medlemsvirksomhed inden for en periode fra 3 måneder fra udtrækningsdagen, men mindre der indgås anden aftale.  

Ø-gavekort har en gyldighedsperiode på 2 år, og gevinsten kan sendes til vinderen elektronisk i form af et gavekortbevis.

 

Persondata og indberetning:

De indsamlede personoplysninger må kun bruges til den konkrete konkurrence.

Foreningen opbevarer kun data på de personer, der har vundet præmierne i henhold til gældende regler. Alle andre persondata slettes efter endt konkurrenceperiode.

Deltagelse i konkurrence betyder accept af disse regler og betingelser.

Præmien kan være skattepligtig for vinderen afhængig af præmiens karakter og værdi. Det er vindernes ansvar at oplyse skattepligtige gevinster til Skattevæsenet og afholde eventuel skat. Nordby Handelsstandsforening indberetter gevinster over 750 kr. til Skattestyrelsen.

 

Bestyrelsen.